Sváva's De Luze

Welsh Terrier

Fakta om Jack
Ejet af : Familien Buhl, Horsens - Danmark

Stambogs nr.: DK10427/2007 (stamtavle her)
Navn Sváva's De Luze
Kaldenavn: Jack
Fødselsdato: 26.05.2007    
Højde: ?
Vægt: 2900 gr. (8 uger)
Farve: Black and Tan

De Luze var som 3½ uge hos dyrlægen og få scannet højre øje, da der umiddelbart ikke så ud til at være et seende øje derinde. Dyrlægen mente at der er et øje, det er dog ikke så udviklet og han lider muligvis af Microphthalmi: Et lille og underudviklet øje. Ofte med defekter i forskellige afsnit af øjet. (det ser ikke ud til der er defekter og derfor er der mulighed for han kan udvikle et lidt seende øje) Han fungere dog rigtig godt med kun et seende øje, han er en super mild hund med et rigtig dejligt sind, han vil gerne lære og følger fint med de andre - De Luze Eller JACK som han kom til at hedde er købt af en rigtig dejlig familie, selvfølgelig til nedsat pris og speciel aftaler!

Små Historier+ evt. billeder om Jack fra hans nye familie.

 
Hej Sussan.
Har fået den forrygennde opgave at sende dig lidt billeder af Jack og ikke af en båd.

Efterfølgende kommer en flok med jack på arbejde.

Dejlig hund!

Med venlig hilsen / Regards
 
Søren Buhl


 

15-12-2007
Hej igen,

Jeg undskylder meget at der er gået så lang tid siden du hørte fra os sidst, men tiden flyver afsted. Jack har det godt og er en skøn hund. Han er med Søren på arbejde hver dag og de er uadskillelige. Jack er officiel "værftshund" og har en stor fanskare både blandt kunder og ansatte. Han er en rigtig hanhund - brysk og fuld af gå-på-mod og vi kan godt mærke at han er kommet i lømmelalderen. For nylig bragte det hans "øre i maskinen", da han troede at han kunne charmere en 4-årig Welsh-tæve ved navn Frida. Frida var ikke modtagelig for tilnærmelser og gav ham et lag tæsk, hvorefter han slukøret trak sig.
Efter fyraften har vi den sødeste familiehund, kærlig og legesyg. Han var
fra starten et familiemedlem og har, stik mod alles råd, sin faste soveplads i fodenden af sengen. Han er endnu ikke blevet trimmet, hvilket nok fremgår af billedet, og vi er på udkig efter en trimmer i området, som kan tage ham.
Egentlig synes vi, at han er skøn med sit "vildmands-look", men før eller
siden bliver han nok stylet rigtigt. Han har dog fået plukket ører - ikke
lige hans kop te (eller min), men det skal jo gøres.
Mht. helbred stortrives han og er vokset meget. Det dårlige øje løber lidt, men giver ham ellers ingen gener.
Til sidst vil jeg ønske dig og din familie en glædelig jul og et godt nytår
og jeg lover at sende flere (og bedre) billeder af Jack.

Venlig hilsen

Lotte Buhl
 
23-08-2007
Hej Sussan,

Jack vokser og har det godt. Vi er alle meget glade for ham. Jeg var hos
dyrlægen i dag for at få ham vaccineret!

venlig hilsen

Lotte
 
24-07-07
Hej Sussan,

Jeg vil lige fortælle dig at de Luze (jack) har det godt. Vi kunne ikke have ønsket os en mere kærlig og tillidsfuld lille hund end ham. Han har ikke på noget tidspunkt virket trist og er fuld af energi og gå på mod og alle der ser ham falder pladask!
Vi har modtaget en lind strøm af "barselsvisitter" siden lørdag!
Han er simpelthen en fantastisk lille hund og du må hilse din mor og sige at han trives super godt. Jeg vender tilbage med billeder ved senere lejlighed.

venlig hilsen

Lotte