Sváva's Frigg

Welsh Terrier

Fakta om Silla
Ejet af : Lise Johansen, Svendborg, DK

Stambogs nr.: DK16889/2008 (stamtavle her)
Navn Sváva's Frigg
Kaldenavn: Silla
Fødselsdato: 26.07.2008
Øjenstatus: ?
Højde: ?
Vægt: 3,2 kg (8 uger)
Farve: Black an Tan

Små Historier+ evt. billeder om Silla fra hendes nye familie.

29-12-08
Hallo alle sammen!
 
Jeg vil bare sige Godt Nytår.
 
Jeg har det godt, og er stadig fræk siger min mor. Jeg har været ved frisør
det var ikke morsomt, hun ville gerne bestemme over mig, det bryder jeg
mig ikke om, men måtte overgive mig til sidst, og alle synes jeg er så flot.
Jeg elsker at hygge, så det har været nogle sjove dage her i Julen, med masser af
mennesker jeg kunne ligge hos.Min mor skriver noget mere når hun får bedre tid efter Nytår.
 
Godt Nytår
fra Silla med familie

21-10-2008
Hej alle sammen!
 
Lige en hilsen fra os her i Svendborg.
Det går forrygende godt med Silla. Hun har det så godt og er helt sikker på,at det er hende der skal til at styre det hele. Hun er næsten frygtløs, der er lige det med at gå ud allene når det er mørk, det bryder hun sig ikke om. Hun er stort set renlig, der kan være en enkelt smutter, hvis vi ikke lige har set hun står ved døren, hun elsker bilen og er lige glad med om vi går, hun sover bare, og hun er også begyndt at være lidt allene i huset uden problemer. Hun går uden snor i skoven og ved stranden og kommer omgående når vi kalder også selvom der er andre hunde. Hun er meget fokuseret på os, så jeg tro hun kan lære rigtig meget. Jeg forsøger at komme med på et hold hvalpemotivation som starter på søndag, desværre er det allerede overtegnet, men jeg vil nu prøve at møde op, der kan jo være nogen som ikke kommer. Jeg vil ikke skrive om alle ulykkerne her, men vi lægger en masse billeder ud på side som taler for sig selv.
Mange kærlige hilsner også til Julie
 
fra Silla, Lars og Lise
05-10-2008
Hej Susan!
 
Jeg tror Lars er ved at sende en hel masse billeder som skal ind på Sillas side. Det går rigtig godt med hende, Hun laver en masse ulykker og er med i alting. I denne uge har hun mødt et par minipudler som var ret voldsomme, men dem fik hun sat på plads, så de de blev meget tamme, og det syntes jeg er rigtig fint, at hun kan sige fra, det kunne vores gamle hund ikke.Hun er også begyndt at fortælle hvis hun hører en lyd hun ikke syntes om, så hun bliver nok en god lille vagthund. Hun er med os alle steder og sover bare i sit bur i bilen når vi er inde og handle mm. Det er rigtig dejligt, at hun kan lide at være i bilen. Hun sover hele natten og vil hellere sove i buret end i sengen, så det er perfekt.
 
Kærlig hilsen
Silla Lars og Lise

   

29-09-2008

Hej Sussan mfl.

 

Lige en lille briefing om vores første uge med Silla. Det er gået over al forventning, hun er bare så nem og glad hele tiden. Hun er rigtig dygtig til at gøre hvad hun skal når hun er ude på græsset og kun 3 gange på hele ugen er det gået galt på gulvet fordi vi ikke lige har ”læst” hende. Hun er meget lærenem, hun gør kommandoen ” sit” hver eneste gang med og uden godbidder og hun kommer styrtende når vi kalder, hvilket vi lige har trænet ude i skoven her i eftermiddag. Lars og jeg skiftedes til at gemme os og kalde på hende så hun har bare pilet af sted mellem os.

Hun har også været i bad, både under bruseren herhjemme og i det store vand ved stranden, begge dele syntes hun var vældigt sjovt.

Silla er meget ”hjælpsom”, hun gik med, alle omgangene rundt, da jeg slog græs på vores lille strandgrund i går, hun hjalp Lars med at tømme vores gamle strandhus, så vi kan få bygget et nyt og hun er godt i gang med at efterårsgrave mit staudebed herhjemme i haven.

I dag har Nadia og Matt lige været på besøg fra København, og de havde fine gaver med. En perlekæde og en kasket. Kasketten vil hun absolut ikke have på, men det skal hun nu nok få lært, vores gamle hund elskede sin kasket.

Jeg talte med dyrlægen om Frontline, men det var han ikke meget for at give til så lille en hund, når hun ikke har lopper, og sagde at, i vores område er der ikke mange tæger i øjeblikket, så han syntes vi skal vente. I morgen kører vi op og henter en ormekur så vi er klar til næste vaccination. Jeg tager Silla med, så hun får en god oplevelse første gang hun er der, han har nemlig nogle lækre godbidder.

Det var lidt af det vi har oplevet med Silla i ugens løb.

 

Kærlig hilsen

Silla, Lars og Lise

 
22-09-2008
Hej alle sammen!
 
Tak for i går og tak for Silla, hun er bare super duper. Der er ingen problemer med at køre med hende, hun sover bare, og vågner først når vi tager hende ud. Hun var med på grillbar på Enø i går og lagde sig bare ved vores fødder med et tyggeben mens vi spiste et par pølser. hun var til eftermiddagskaffe hos farmor og lagde sig til at sove under sofabordet og da vi kom hjem gik hun lige ud på græsset og gjorde hvad hun skulle og har gjort det lige siden. Hun banker lige på terrassedøren når hun skal ud og drøner hen over fliserne og ud på græsset og kommer glad og stolt tilbage. Silla  og jeg gik i seng kl- 23 i går aftes, jeg puttede hende i tasken ved siden af min seng, og kl. halv seks til morgen vågnede jeg og ville lige kigge til hende og hun vågnede ved at jeg lynede op for oven. Hun har simpelt hen bare sovet hele natten. Så gik hun ud at tisse og vi legede lidt, så bar jeg hende op til Lars i sengen og så sov hun videre til ved ni tiden siger han. De sov sødt begge to da jeg gik lidt i 8. Hun piber ikke, hun spiser hvad vi byder hende, hun leger med sit legetøj og hun følger os hele tiden når hu ikke sover, hun er nysgerri og absolut ikke nervøs eller bange for noget, hun skal bare lige se det lidt an.
Jeg skal hen og læse jeg skal til prøve i morgen kl. 8, men jeg fortæller mere senere.
 
Mange hilsner fra
 
Silla, Lars og Lise