Om Os og Kennelnavnet

Jeg er født i 1975, går meget op i Hundetræning, Udstilling, adfærd og avl.
Jeg er pensioneret primært p.g.a. slid og efterskade fra en høj trauma skade i 1985. Og har derfor ekstra meget tid til mine hunde, som også fungere som mine hjælpere i hverdagen. en slags miniservice/terapihunde. Jeg er allergiker, hvorfor jeg kun har ruhårshunde i huset. Jeg kan ikke tåle kort og langhårshunde.
Oprindeligt er jeg uddannet inden for landbrug og gartneri, har efteruddannet mig som DATANOM inden for Systemudvikling med fokus på internet. Har i 2007 taget kørekort til C -C/E -B/E og kran D

Tazhia og Thriffyn nyder en hård snevinter godt klædt på til de -20 gr.


Jeg har pt. 6 hunde, 4 dværgschnauzertæver, Thea og døtrene Tazhia + Thriffyn og barnebarnet Tzefira  og er medejer/udstiller af 2 Welsh Terriers, Julie og William .

Jeg træner alle hundene i DWPA, DWPL, DvK, DTK, & DKK. Jeg har igennem årene taget en del uddannelser/kurser inden for hundearbejdet. Kort kan nævnes; DKK Mentalbeskriver - Før du køber hund - Barn og hund, Klikkertræner - DvK Sportræner og en del andre.

Arbejdet med hundene i de forskellige sportsområder er nok det der betyder mest for mig - jeg elsker hunde med et stort drive og et endnu større EGO. Specielt jagt og sporarbejdet har min store interesse.

Kennelen drives i samarbejde med mine forældre der gerne passer både hunde og hvalpe når jeg skal på udstilling eller lign. til gengæld passer jeg Julie og William når de f.eks. rejser.

Jeg fik mit kennelmærke i 2002 og A-kuldet blev født i 2004, B-kuldet i 2005, C-kuldet i 2006 osv. Jeg påregner at have ca. 1/2 kuld om året..

Jeg har haft hund, trænet og konkurreret siden 1998. Jeg er opvokset med flere forskellige hunderacer, svingende fra Bassset over Tysk Ruhår til fox terrier.

Mine hunde fungere i hverdagen som mine små terapihunde, idet jeg har en såkaldt smertedepression og kan have meget svært ved selv at styre mine arbejdsbelastninger. Alle hundene er gode til at gøre mig opmærksom på, at jeg skal passe på mig selv. Thea udmærker sig ved også at gøre fremmede opmærksomme på hvis de har det skidt, har ondt, eller er kede af det.

Kennelnavnet er valgt via en stor interesse for den nordiske mytologi!

Navnet Sváva - Sváva er en Valkyrie der engang blev forelsket i Prins Helge.

Valkyrierne er smukke unge kvinder, på vingede heste og bevæbnet med hjelme og spyd. Valkyrierne er som regel blonde blåøjede og lyshudede. De er "mini"gudinder for død. Valkyrierne er også Odins sendebud og når de rider på deres gangere, er deres rustning grund til det underlige lys på himlen kaldet "Aurora Borealis" (Nordlys).

Navnet i den gamle nordiske mytologi, valkyrja, betyder bogstaveligt, "den/dem der vælger de døde/"slåede" - Altså dem der kommer i VALHALLA!!

Mine hvalpe er så at sige udvalgt af en valkyrie - de har i hvert tilfælde hendes navn som kennelmærke.
Jeg håber med tiden dette vil vise en høj kvalitet i avlen og stå for god behandling og fantastiske ledsagere!